Lad mig indlede med et ‘Hoi’, som i Liechtenstein betyder ‘Hej – vi er glade for at se jer’. Og tro mig – vi var også glade for at se Liechtenstein.
Hvem vidste overhovedet, at man kunne vandre i Liechtenstein? Det var nyt for mig, og det var også kun en tilfældighed, at jeg faldt over trailen Liechtsteiner Panoramweg.
Kender I det med, at man en sen vinteraften sidder og surfer hvileløst rundt på nettet, og pludselig falder over noget, som bliver startskuddet til et nyt spændende eventyr? Det er lige præcist fortællingen om, hvordan jeg endte i Liechtenstein.
Og som altid er der ikke langt fra tanke til handling, og da min veninde kunne se potentialet i min idé, gik der ikke lang tid før, der var bestilt en flybillet til Zürich. Og så snart man har en flybillet, er det som om, at ‘bordet fanger’.
Således gik det til, at en veninde og jeg drog til Liechtenstein i 3 dage og oplevede Europas mindste alpeland. Og sikke en oplevelse vi fik.
Jeg havde en følelse af at være i en større adventurepark med deres shuttlebusser. Hov, hvordan kommer der lige busser ind i billedet, når jeg skriver om en trail over flere dage? Det gør der, da vi var nødt til at sadle om undervejs, for at det skulle blive en god tur for os begge. Det var nyt for min veninde at vandre i bjergene på denne måde, og det skulle vise sig, at det ikke var alle dele af alpekonceptet, som faldt i hendes smag. Et er at sidde derhjemme og planlægge en tur ved skrivebordet, men det kan være noget helt andet at stå der i virkeligheden. Sådan blev det med denne tur, så den eneste rigtige løsning var at tilpasse turen. Dette medførte, at vi improviserede og forkortede etaperne efter behov, og tog bussen resten af vejen til vores overnatningssteder.
Det var heldigvis nemt, da det er et lille overskueligt land på 160 kvm2 og ca. 38.500 indbyggere. Folk er utrolig søde og hjælpsomme, og man føler sig meget tryg.
Jeg havde nærmest følelsen af at besøge en lidt større adventurepark, hvor busserne bare var en form for shuttlebusser fra aktivitet til aktivitet. Det er heller ikke tit, at et land kan vises så detaljeret på en side 🙂
Vandreturene er generelt godt afmærket, så man kommer nemt rundt i bjergene. Når det så er sagt, er der nogle af ruterne, der absolut ikke kan anbefales, hvis man lider af højdeskræk. Når jeg har vandret andre steder, har jeg godt kunne være i tvivl om, hvorvidt et sted ville aktivere højdeskræk, da jeg ikke selv lider af det.
På denne tur var jeg dog slet ikke i tvivl – det vil helt sikkert aktivere højdeskræk. Det første billede her på indlægget er stien på vejen til Augustberg, alt. 2.369 m. Det er et godt eksempel på, at man i bogstaveligste forstand går på bjergkammen. Her vil jeg dog lige indskyde, at stien ser meget smallere ud på afstand, end når man kommer tæt på.
Vores ændrede vandreplaner undervejs har også givet masser af viden, som jeg gerne vil dele med jer. Dem kan I læse om længere nede i faktaboksen.
Hvis man ikke ønsker at gå hele trailen, kan det sagtens anbefales at booke sig ind på et fast hotel, og bruge dette som udgangspunkt for vandreturene. Så kan man bare tage en bus til, hvor man vil starte og en bus tilbage til hotellet. Det ville stadig give en helt fantastisk vandreferier og en anelse mere bekvemmelighed ikke at skulle skifte hotel hver dag. Hvor ville jeg så anbefale, at man boede? Personligt var vi ret pjattede med Triesenberg, som ligger idyllisk i bjergene og emmer så meget af alpeby. Her er hyggelige små restauranter, caféer, lidt byliv og fantastisk udsigt. Og fra Triesenberg er det nemt at komme rundt med bus. Det kan godt være, at man skal skifte et par gange, men der er meget kort ventetid mellem busserne, så det er meget nemt og bekvemt.
Vi boede på Hotel Oberland i Triesenberg, hvilket vi varmt kan anbefale – uden at have tjekket andre hoteller ud i Triesenberg. Det var et nyrenoveret hotel og havde dejlige værelser med balkon med udsigt til Schweiz. I prisen var der inkluderet morgenmad, hvilket var en af de gode af slagsen. Der er gratis kaffe og te hele dagen og en honesty bar i fællesområdet. Jeg foretrækker i den grad at kunne tage drikkevarerne med på værelset, når man har været aktiv i løbet af dagen. I kælderen er der et lille saunaområde, som kan benyttes gratis, som vi dog ikke benyttede os af.
Lad mig afslutte min indledning med endnu et udtryk fra Liechtenstein: “Tschau”, som betyder: ‘Håber snart at se dig igen.’
Det omformulerer jeg så til ‘Tschau Liechtenstein’, for jeg vil i den grad gerne opleve landet igen og udforske flere af deres smukke bjerge.
God læse- og vandrelyst 🙂
Start- og slutsted
Start: Malbun (alt. 1.630 m)
Slut: Ruggel
Antal dage
Vi havde 3 dagsture:
Periode
31. maj – 4. juni 2022
Længde
Højdemeter
Ca. 46,5 km
Ca. 2.010 hm op
Udgifter
Ca. 7.700 kr. pr. person. (inkl. ca. 450 kr. pga. et aflyst fly)
Udgifterne fordeler sig således
Transport
Vi fløj fra København til Zürich med Swiss Air.
PS. Vandrestavene havde jeg pakket ned i min rygsæk, som jeg havde med som håndbagage. Der var ingen problemer med at få dem i gennem Security hverken i København eller Zürich.
Fra Zürich tog vi først et tog til Zürich Hovedbanegård, herfra et tog til Sargans, så en bus til Vaduz og til sidst en bus til Malbun – alt i alt ca. 2,5 time.
Billetten købte vi i en automat på stationen i lufthavnen. Alternativt kan man hente SBB Mobile app’en (det schweiziske togselskab) og købe billetten der. Det gjorde vi på hjemturen.
Ja, 3 skift kan godt lyde besværligt, men vi oplevede, at det var meget nemt, og det er også en smuk tur, hvor man bl.a. kommer forbi Zurichsøen og Walensøen.
I Liechtenstein er det super nemt at komme rundt med bus. Som altid bruges Rome2rio’s hjemmeside til planlægningen. Alternativt kan man tjekke busselskabets Liemobils hjemmeside. Busbilletten kan købes ombord – dog kun med kontanter (schweizer franc eller euro).
Afmærkning
Generelt meget fin afmærkning, så nemt at finde vej.
Alligevel var det rart at have vandreapp’en som backup. Især når man gerne vil ændre på etapen undervejs. Vi bruge OutdoorActive app’en.
Overnatning
Vi boede på hotel undervejs – se hvilke under de enkelte dage.
Hjemmesider / guidebøger
Lichtensteins turistbureaus hjemmeside om at vandre – klik her.
Turistbureauets hjemmeside om Liechtensteiner Panoramaweg Route 66 – klik her.
SwitzerlandMobility’s hjemmeside om Liechtensteiner Panoramaweg Route 66
Desuden fik vi en god brochure (Princely Hikes) på turistinformationen i Malbun, som vi brugte om aftenen til at planlægge næste dags tur. Den kan så heldigvis også downloades online.
Og så er der hjemmesiden, der gjorde mig opmærksom på Liechtenstein som vandremulighed. Klik her. (Desværre er der nu nogle billeder, der ikke fungerer).
Glem ikke 🙂
Der kan betales med kort stort set alle vegne. Dog tager busserne kun imod kontanter, så man skal have lidt med. Der bruges Schweizer Franc i Liechtenstein, men busserne accepterede også euro.
Fodtøj: Sandaler er absolut ikke velegnede til at vandre her. Jeg havde vandrestøvler på, og det fungerede fint. Læs lidt mere om mine overvejelser om fodtøj generelt.
Vandrestave er en god ide.
PS. Vandrestavene havde jeg pakket ned i min rygsæk, som jeg havde med som håndbagage. Der var ingen problemer med at få dem i gennem Security hverken i København eller Zürich.
Det kan være en god idé at have badetøj med, da flere af hotellerne har sauna og små pools. Det gjaldt både Hotel Turna i Malbun og Hotel Oberland i Triesenberg.
Liechtensteiner Panoramaweg Route 66
Liechtensteiner Panoramaweg trail er inddelt i 3 etaper:
NB. I Sücka ville man normalt kunne bo på Berggasthaus Sücka, som ligger direkte på trailen. Dette sted er dog pt. lukket på ubekendt tid. Derfor er man nødt til at booke et hotel i Triesenberg. Nemmeste vej hertil vil være at tage en bus fra Steg, som går 1 gang 1 timen.
Gafadura Hütte har åbent og ligger direkte på trailen. Booking sker ved at skrive en mail til dem gafadurahuette@alpenverein.li.
I vandreapp’en OutdoorActive kan ruten findes – klik her.
Vi fløj fra København til Zürich med Swiss Air. (PS. Vandrestavene havde jeg pakket ned i min rygsæk, som jeg havde med som håndbagage. Der var ingen problemer med at få dem i gennem Security hverken i København eller Zürich.)
Fra Zürich tog vi først et tog til Zürich Hovedbanegård, herfra et tog til Sargans, så en bus til Vaduz og til sidst en bus til Malbun – alt i alt ca. 2,5 time.
Billetten købte vi i en automat på stationen i lufthavnen. Alternativt kan man hente SBB Mobile app’en (det schweiziske togselskab) og købe billetten der. Det gjorde vi på hjemturen.
Ja, 3 skift kan godt lyde af meget, men vi oplevede, at det var meget nemt, og det er også en smuk tur, hvor man bl.a. kommer forbi Zurichsøen og Walensøen.
I Malbun, hvor vi skulle overnatte, kunne vi glæde os over, at bussen stoppede lige ved vores overnatningssted Hotel Turin (booket via booking.com, som det nok havde været billigere at booke direkte hos dem). Det er et meget hyggeligt hotel med afslappet stemning, som ligger lige ved siden af skiliften.
Malbun er i øvrigt Liechtensteins eneste skisportssted og emmer af ægte alpeidyl. Byen har flere hoteller, restauranter, pizzaria, bare, en lille købmand (åbent 7:30-14), en kirke, turistinformation og en sportsbutik mm. Vi var der dog udenfor højsæsonen, så det var ikke alt der var åbent.
Malbun – Malbun (rundtur)
Højeste punkt: Augstenberg, alt 2.358 m
Ca. 17 km
Højdemeter: ca. 850 op og det samme ned.
Steg Tunnel – Gaflei (alt. 1.483 m)
Højeste punkt: 1.924 m (intet navn)
Ca. 12 km
Højdemeter: Ca. 780 hm og en del ned
Note 2: Havde vi taget anden etape af Panoramaweg, skulle vi have sovet på sovesal på Gafadurra Hut, som skulle have en meget smuk udsigt. Det kan bestilles her.
Nendeln – Ruggell
Ca. 17,6 km
Højdemeter: Ca. 380 hm op og lidt ned
Byens eneste andet hotel, som lå centralt i byen, -var desværre udsolgt (Landgasthof Rössle)
På turen til Zurich lufthavn gjorde vi et kort stop i hovedstaden Vaduz, hvor vi nød et par timer. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og der var masser af liv denne lørdag formiddag. Vaduz er ikke en kæmpe by men helt afgjort værd at gøre et stop i. Dog sprang vi slottet over, som lå på toppen af bjerget – nu gad vi ikke flere højdemeter 🙂
Efter Vaduz gik turen til Zürich lufthavn, og endnu engang blev det en smuk tur med tog langs Walen-søen og Zürich-søen.
Krævende Tour Mont Blanc i Frankrig, Schweiz, Italien
159 km og 10.000 højdemeter – 10 dage
Fascinerende Rota Vicentina/Fishermen’s Trail i Portugal
243 km – 18 dage
Klassiske West Highland Way i Skotland
163 km – 8,5 dage
Den legendariske Franske Camino – det meste i Spanien
800 km – 38 dage
Smukke Malerweg i Tyskland
157 km – 7 dage
Smukke Gendarmstien i Sønderjylland
84 km – 4 dage
Halsninoen i smukke Halsnæs
54 km – 2 dage
Bornholm Rundt – en ægte klassiker
84 km – 4 dage
Alverdens dagsture i Danmark – mest på Sjælland, da det er her jeg bor 🙂