Jeg havde længe haft lyst til at vandre i Skåne, så da vejrudsigten så lovende ud, planlagde jeg et lille mikroeventyr. Når man som jeg bor lige på den anden side af sundet, er det jo nemt at gennemføre. Fra jeg startede hjemmefra til jeg stod i Vejbystrand, var der gået ca. 4 timer, og jeg skulle kun skifte 2 gange. Første gang på Østerport, hvor jeg hoppede på Øresundstoget mod Gøteborg og anden gang på Ängelholm Station, hvor jeg tog bussen til Vejlbystrand.
Jeg valgte etape 16, 17 og 18 af Skåneleden SL1 mellem Vejlbystrand og Båstad på Bjärehalvøen nord for Helsingborg. Dog slog jeg 16 og 17 sammen, så min dagsetaper var ca. 20-25 km.
Jeg gik i ‘modsat retning’, så jeg startede med etape 18 mellem Vejlbystrand og Torekov. Begrundelsen herfor var, at jeg havde set, at der ville være flere forbindelser fra Båstad, når jeg skulle hjem igen med toget. Desuden er der også mange restauranter og caféer og Båstad, hvor man kan afslutte turen med et lækkert måltid mad. Der er dog også spisesteder i Vejlbystrand, hvis man hellere vil gå den anden vej.
Mellem Torekov og Båstad passerer man Hovs Hallar, som er et fantastisk naturfænomen. Dog leder Skåneleden-trailen dig op i terrænnet og ikke ned til stenene ved Hovs Hallar, så jeg mistede oplevelsen denne gang, da det viste sig, at man ikke kan se dem oppefra trailen.
Jeg havde 2 magiske dage, og jeg drømmer allerede om flere af denne slags mikroeventyr, hvor jeg drager afsted med minimal oppakning og bare tager tingene, som de kommer.
Har man kun 1 dag at vandre i, kan jeg sagtens anbefale, at man kun tager 1 af etaperne. For mig havde det bestemt været togturen værd.
Start- og slutsted
Vejlbystrand – Båstad
Antal dage
2 dage
MINE etaper
Turen kan gås i begge retninger
Man kan dog sagtens nøjes med at vandre 1 enkelt dag og kun tage 1 af etaperne. Der er gode connections til Vejlbystrand, Torekov og Båstad.
Periode
28.-29. juni 2026
Længde
Højdemeter
Ca. 45 km
Ca. 580 hm op og ned
Udgifter
Ca. 2.000 kr.
Udgifterne fordeler sig således
Afmærkning
Rigtig fint afmærket, så jeg kunne reelt bare følge afmærkningen, som er orange. Det kunne være orange skilte, hvor der der stod ‘Skåneleden SL1 på’. Mest var det dog pæle påmonteret en orange markering, eller sten påført den orange farve.
Skåneleden kan også findes på All Trails app’en, hvis man ønsker det.
Overnatning
Jeg havde booket en lille lejlighed i Torekov gennem Booking.com. Det var dyrt, men det var til gengæld lækkert. Der var fx. hjemmeloavet kage klar, da jeg kom, men jeg ved ikke om det er en del af standardpakken.
Det lå 1 km fra etapen, men jeg kunne låne en cykel og tage ned i byen om aftenen.
Alternativt kan man booke hytter på Torekov Camping, som ligger på ruten lige udenfor byen (mod Båstad). Priserne virker dog umiddelbart ikke billigere.
Og ellers er der muligheden for at sove i shelter eller telt på den lille plads, som ligger lige udenfor Torekov ved den offentlige svømmepøl (ved vandet).
Hjemmesider
Skåneledens officielle hjemmeside.
Glem ikke 🙂
Der er mange fine muligheder for at bade, så husk endeligt badetøjet.
Vejlbystrand – Torekov
Ca 20 km – 5,5 timer
Højdemeter: ca. 154 hm
Torekov – Hovs Hallar – Båstad
26,8 km – 7 timer 20 min
Højdemeter: ca. 426 hm
Krævende Tour Mont Blanc i Frankrig, Schweiz, Italien
159 km og 10.000 højdemeter – 10 dage
Fascinerende Rota Vicentina/Fishermen’s Trail i Portugal
243 km – 18 dage
Klassiske West Highland Way i Skotland
163 km – 8,5 dage
Den legendariske Franske Camino – det meste i Spanien
800 km – 38 dage
Smukke Malerweg i Tyskland
157 km – 7 dage
Smukke Gendarmstien i Sønderjylland
84 km – 4 dage
Halsninoen i smukke Halsnæs
54 km – 2 dage
Bornholm Rundt – en ægte klassiker
84 km – 4 dage
Alverdens dagsture i Danmark – mest på Sjælland, da det er her jeg bor 🙂
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
4 Responses
Spændende tur,må man slå telt op ved shelter pladsen?
Super skøn tur. Og ja – man må gerne slå telt op på shelterpladsen 🏕️
Kære Inge,
Sikke en gave at finde Tankeskridt. Det er så inspirerende fordi både tekst og fotos er af højeste kvalitet.
Tak!
Vh Lili
Kære Lili
Tusinde tak for din feedback. Den værdsætter jeg meget.
Mange vandrehilsner
Inge