Jordan / Amman

Dette opslag er en del af 10-dages tur til Jordan.

I april 2024 havde jeg bestemt mig for, at turen skulle gå til Jordan. Landet havde længe stået på min bucketliste, da jeg både gerne ville ud og vandre på Jordan Trail og jeg ville rigtig gerne opleve Petra, som er udnævnt af UNESCO til en af verdens 7 moderne vidundere.

Faktisk havde det stået på min liste i adskillige år, men jeg havde også været lidt tilbageholdende, da jeg på de sociale medier fornemmede, at der efterhånden var blevet et ret stor turistpres på især Petra, hvilket jeg ikke kunne overskue. At stå i alt for store mængder af turister er bestemt ikke min yndlingsbeskæftigelse, så jeg havde ikke fået gjort noget ved drømmen.

I forbindelse med genopblussen af krigen mellem Palæstina og Israel i oktober 2023, kom dette også til at få betydning for turismen i Jordan. I følge de lokales oplysninger betød det, at turismen var faldet med 80 %, hvilket jeg også kunne fornemme på billeder fra fx. Petra på de sociale medier. Nu var det ikke længere billeder, hvor der var sort af mennesker, men derimod var der masser af luft.

Nu skulle man mene, at når andre ikke turde rejse til Jordan, skulle det få mig til at nå til den samme konklusion, hvilket dog ikke var tilfældet. Og det blev faktisk en meget nem beslutning, da jeg gik fuldstændigt analytisk til værks. Og analysen blev ikke baseret på min egen mavefornemmelse men derimod Udenrigsministeriets professionelle vurdering. Og lige netop denne gav absolut ingen anledning til ikke at rejse. Mon ikke Udenrigsministeriets vurderinger slår min mavefornemmelse med flere længder? Den sidste er trods alt blot baseret den pressens til tider unuancerede dækning af situationen i området. Hvis I ikke kender Udenrigsministeriets side for rejsevejledninger til forskellige lande, kan jeg blot invitere jer til at læse dette indlæg på min blog.

Da jeg konstaterede, at Udenrigsministeriet ingen problemer så i at rejse, var der ikke langt fra tanke til handling, så 6. januar 24 havde jeg booket min rejse, og kunne blot glæde mig i 3 måneder til at udleve en af mine drømme.

Programmet for rejsen var:

2 dage i Amman
5 dage på Jordan Trail (Dana til Petra)
1 dag og overnatning i Wadi rum og Dødehavet på turen tilbage til Amman.

De 2 dage i Amman fortæller jeg om i dette post, hvorimod Jordan Trail og Wadi Rum/Dødehavet er i separate opslag – I skal blot klikke på links, hvis I vil læse om disse.

Jeg ville naturligvis gerne kunne skrive, at jeg har lavet den ultimative guide til Amman (og de andre steder, jeg besøgte), men det ville nok være at love for meget. Det ville kræve, at jeg havde sat mig ind i alt, hvad landet havde at byde på, men det har jeg ikke.

Hjemmefra havde jeg sat mig lidt ind i landet og skabt mig en idé om, hvad jeg kunne tænke mig at opleve, hvilket var mest relevant for de 2 dage i Amman, som jeg havde på egen hånd. Men jeg var også meget åben for bare at gøre det, jeg følte, der var bedst, når jeg først stod dernede.

Og ja – noget havde jeg meget godt styr på, men til gengæld havde jeg ikke lige forudset, at byen kørte på meget lav blus, da jeg var der under Ramadanen. Det betyder, at de fleste restauranter og caféer holder lukket frem til solnedgang, og det derfor ikke er nemt at få noget at spise i løbet af dagen. Det var der heldigvis råd for i form at lidt snack og drikkevarer i rygsækken.

Mange butikker og mindre attraktioner holdt ligeledes lukket, så der var ting, som jeg simpelthen ikke kunne opleve. Heldigvis føler jeg ikke, det på nogen måde ødelagde mine dage i Amman.

Det arabiske ord ‘Inshallah’, hvilket betyder ‘Om gud vil’, virker næsten helt oplagt at bruge her. Jeg var nemlig ikke helt herre over, hvad jeg skulle opleve, og alligevel havde jeg 2 skønne dage i Amman.

Så dette opslag bliver om mine 2 dage i Amman, og alt det andet, jeg kunne have lavet, har jeg ikke skrevet om.

"Når man læser om Amman på nettet, er der mange delte meninger om byen.

Personligt havde jeg dog rigtig mange gode oplevelser
og kunne sagtens have været der 1 dag mere"

Tankskridt_Jordan Trail_Inge Færch_Amman

Faktaboks

Start- og slutsted

Ind og ud af Queen Alia International Airport i Amman

Periode

22. – 31. april 2024

Sikkerhed

TILFØJ LINK

Jeg var alene de 2 første dage i Amman, og jeg følte mig virkelig sikker ligegyldigt hvilken tid på døgnet, jeg bevægede mig rundt i byen. Der var absolut ingen dårlige oplevelser, hvor jeg efterfølgende tænkte, at jeg måske skulle have gjort noget anderledes. Det var ligegyldigt, om det var i mørket om aftenen, eller hvis jeg tog nogle af se små gader eller trappegyder. Ja bevares, på de sidstnævnte kunne der godt være lidt mere beskidt, men det gør jo ikke byen til farlig. Jeg holdt mig heller ikke tilbage med at tage min mobil frem, om det så var for at finde vej eller tage billeder.

Mine oplevelser bekræfter også den generelle opfattelse af tryghed i Jordan, som er høj.

Så er der hele spørgsmålet om at rejse til Jordan, når der er krig mellem Palæstina og Israel. Før afrejse var der mange, der spurgte mig, om det nu var sikkert, og her kunne jeg blot svare: “Det tænker jeg”, og det var også klart mit indtryk under mit ophold. Der var ingen tegn på, at krigen gjorde Jordan/Amman til en usikker destination. Da jeg traf beslutningen om at rejse til Jordan, var det baseret på rejsevejledningerne på Udenrigsministeriets hjemmeside, som blot havde gul bjælke, hvilket vil sige “Vær ekstra forsigtig: Hele landet undtagen den orange bjælke”. Det lyder måske voldsomt, men det er nøjagtigt den samme anbefaling, som fx. gjaldt for Tyrkiet og Indonesien, og disse 2 lande ville vi jo ikke bekymre os om at rejse til. Alt dette med at vurdere sikkerhed på destinationen kan du læse mere om her.

Pålædning

Den er nem. Helt almindeligt tøj. Det kan godt være, at det er et muslimsk land, men der er ingen særlige krav andet end når man går i moskeen.

Transport

Fra lufthavnen til Battuta Hostel i Amman: Her havde jeg booket en bil via Booking.com, hvilket kostede ca. 235 kr. Så stod der en chauffør i lufthavnen, da jeg ankom med mit navn på et skilt – dejlig nemt.

Resten af tiden i Amman brugte jeg app’en Careem, hvis jeg havde brug for en taxi (lidt som Uber). App’en er nem at installere og meget nem at bruge. En af de store fordele er, at man kender prisen på forhånd for turen, og betaling sker via det kort, man har indtastet. Ergo behøver man ikke kontanter til forskel for taxierne. I øvrigt brugte jeg app’en, da jeg skulle ud til lufthavnen, da jeg skulle hjem, hvilket kostede ca. 200 kr.

Og hvis du hellere vil kaste dig ud i de almindelige taxier, er der masser af dem. Og du er absolut ikke i tvivl om det, da de konstant dytter, når man kommer gående på gaden. De forstår vist ikke helt behovet for at gå Efter sigende skulle det dog være lidt af en kamp at nå frem til den rigtige pris, så man kan vist nemt komme til at betale overpris. Det skal dog lige siges, at jeg aldrig selv tog en taxi, så jeg har ingen egen erfaring med dem.

Udgifter

Det var en pakkerejse købt hos Experience Jordan Adventures, der inkluderede følgende:

2 overnatninger i Amman
5 dage på Jordan Trail
1 dag i Wadi Rum + overnatning
Tur til Dødehavet

I alt 1.495 $ + 200 $ for eneværelse.

Jeg havde så forlænget rejsen med 2 dage i Amman, hvor jeg havde booket mig ind på Battuta Hostel (275 kr. pr. nat), som lå downtown i Amman. I øvrigt serverer dette sted et meget lækker morgenmad på tagterrassen, hvor der også er udsigt over byen.

I ‘pakkerejsen’ var der inkluderet 1 nat i Amman før og efter turen til Jordan Trail og Wadi Rum/Dødehavet. Her boede man på Liwan Hotel, som absolut er pænere end Battuta Hostel. Til gengæld ligger det ikke i downtown, og morgenmaden smagte meget bedre på Battuta Hostel.

Hertil kommer der drikkepenge, som nok blev noget mere end jeg lige havde forestillet mig, men desværre har jeg ikke styr på, hvor meget det løb op i. Det var almindelig kutyme at give drikkepenge til chauffører, camp medarbejderne, den lokale beduinguide og turguide.

Oveni kommer flybilletten, som jeg gav ca. 4.000 kr. (inkl. bagage og sædevalg med ekstra benplads på de længere flyvninger).

Alt i alt har rejsen kostet mig ca. 20.000 kr.

Tips og tricks

Visa: Jeg anbefaler varmt at købe Jordan Pass.

Med dette i hånden har du betalt for visaet til at komme ind i Jordan, som er 50 JOD. Desuden dækker det entréen til flere attraktioner (Fx. Petra (50 JOD), Citadellet og Det romerske teater i Amman, Wadi Rum og meget mere). Jeg valgte Jordan Wanderer, som koster 70 JOD (ca. 700 kr.)

Så du sparer både penge og tid. Husk at printe det hjemmefra.

Husk at have kontanter. Ja, på de større steder kan man betale med kort, men der er også rigtig mange små steder, der kun tager imod kontanter. Og drikkepengene betales naturligvis i kontanter.

Jeg hævede i automaten i lufthaven og senere igen i Petra, men det er også nemt at finde hæveautomater i Amman.

Simkort – dette skal du sørge for at købe, hvis du ikke vil ruineres. Men det er heldigvis nemt. Lige når du kommer ud efter bagageudleveringen, er der 2 diske ved siden af hinanden. Den ene tilhører selskabet Orange og det andet Zain. Disse skulle have sigende være dem med bedst dækning. Jeg valgte Zain, og de sørgede for udskiftningen af simkortet. Prisen var ca. 290 kr. for mine 10 dage i Jordan.

Drikkevand – købes på flaske, men det er ok at børste tænderne med vand fra vandhanen.

Hvad har Amman så at byde på?

Her har I mine bud, men byen har så meget mere at byde på, men det er ikke nødvendigvis alt, jeg har indfanget på billede.

Et af mine yndlingsværktøjer til at planlægge rejser er i øvrigt Google Maps, hvor jeg løbende plotter det ind, som jeg tænker kunne være interessant. Dette er dog ikke ensbetydende med, at jeg får oplevet det hele, men så har jeg et overblik, og det kan jeg godt lide. Mine optegnelser var blevet kategoriseret med fx Hotel, Oplevelser, Mad & Kaffe og Grafitti. Det sidste var en hel oplevelse i sige selv i Amman, hvilket jeg selvfølgelig også skriver mere om.

Her har I linket til mit oplevelseskort på Google Maps over Amman, hvis I har brug for lidt inspiration.

Noget af det, jeg havde plottet ind var følgende, og alle de steder jeg besøgte, vil jeg skrive om længere nede på side.

Amman Trail (gennemført)
Jabal Al Lweibdeh (bydel). (besøgt ifm. Amman Trail)
Citadellet (besøgt)
Old Signs of Amman Museum (besøgt)
Grand Husseini Moske (passeret)
Det romerske Amfiteater (besøgt)
Jordan Museum of Popular Traditions (besøgt ifm. besøg på Amfiteatret)
King Abdullah I Moske (besøgt)
The Duke’s Diwan (ikke besøgt)
Rainbow Steet (besøgt)
Al Nada Sooq (besøgt)
Friday Market (besøgt)
Gavlmalerier / Street art (dem kan man ikke undgå at se).
Afslutningsvis vil jeg skrive lidt om trapper, for dem er der mange af i Amman.

Spisesteder og kaffebarer

Ang. spisesteder og kaffebarer, fik jeg ikke den store erfaring med dette, da jeg besøgte Amman under Ramadanen, så de fleste af disse, havde lukket i dagtimerne. Dog vil jeg nævne 2 steder, som er et besøg værd, og jeg har naturligvis plottet dem ind på Google Maps over Amman under ‘Spisesteder og kaffebarer’.

Shawarma Reem

De serverer lækre shawarmaer til ingen penge (1-1,5 JOD = 10-15 kr), som smager virkelig godt. Stedet lå tæt på det hostel, hvor jeg boede. Om de havde åbent om dagen under Ramadanen, ved jeg ikke.

Shams el Balad

Et hyggeligt sted i hjertet af Amman, som serverer lækker arabisk mad. Man kan vælge i mellem en mange små retter, så man får prøvet en masse. Jeg spiste for ca. 250 kr. inklusiv. drikkevarer.

Amman Trail

Helt tilfældigt var jeg faldet over Amman Trail på Google Maps, som er en gåtur gennem Amman på ca. 7,5 km, og som passerede nogle af byens highlights. Nu er jeg jo vandretypen, der elsker ordet trail, så den måtte da prøves. Selvom den bruger navnet trail, er den ikke afmærket, så man er nødt til at bruge telefonen for at finde vej.

Mange af de ting, der var pin’et på trailen, var lukket på grund af Ramadanen, men alligevel nød jeg turen, og I får lige et par billeder derfra. Amman Trail ledte mig også gennem Downtown, forbi Old Signs of Amman Museum, Citadellet og Amfiteateret, som jeg skriver om længere nede på siden.

PS. Amman Trail findes også på Instagram.

I øvrigt bemærkede jeg mange steder på turen og i byen generelt, at der var malet grafitti i form af en vandmelon og teksten ‘Served worldwide’. Efterfølgende har jeg fundet ud af, at vandmelonen symboliserer det palæstinensiske flag. Dette var blevet forbudt flere steder i Israel, så i stedet begyndte palæstinenserne at vise vandmelonen, som jo har de samme farver som det palæstinensiske flag. Jeg er bare vild med den kreativitet, som også har en meget stærk symbolværdi. I Jordan bor der mange efterfølgere af palæstinensiske flygtninge, så mange har et tæt bånd til Palæstina.

Citadellet

(Er på Amman Trailen)

Citadellet i Amman er på Unescos Verdensarvsliste og ligger på toppen af et bjerg, så på turen derop får man god udsigt til byen. OK, nogle kalder det en bakke, men for en dansker, der har Himmelbjerget på 147 meter, og gerne kalder dette et bjerg, så må Citadellet også nødvendigvis ligge på et bjerg og ikke en bakke

Entreen er dækket, hvis du har købt en Jordan Pass.

Stedet består bl.a. af en 1700 meter lang mur, som kan dateres tilbage til bronzealderen (1650-1550 f.Kr.). Denne væg kan ses på billedet lidt længere nede af Det romerske Amfiteater. Der ligger den ene ruin efter den anden, som har tilknytning til assyrere, babyloniere, perserne, grækere og romere. På området er der også et museum med en masse spændende arkæologiske fund (ikke blot fra området men fra hele landet).

Old Signs of Amman Museum

(Er på Amman Trailen)

Dette museum udstiller en masse gamle skilte, som grundlæggeren Gazi Khattab har samlet i rigtig mange. Det ligger downtown i Amman, og der er en meget hyggelig stemning. Gazi er stadig meget aktiv, og tilbyder også at skrive dit navn på arabisk. I øvrigt er der gratis adgang, men man bliver bedt om at dele budskabet om stedet, hvilket hermed er gjort. Det havde jeg dog gjort alligevel, da jeg synes, det er et besøg værd.

Grand Husseini Moske

(Er på Amman Trailen)

Dette er den ældste moske i Amman, og den blev bygget i 1921.

Det lå ligesom ikke i kortene, at jeg skulle forsøge at komme ind i denne moske, da jeg kom forbi, da det var lige midt i fredagsbønnen. Ergo var der godt pakket med mennesker (læs hovedsageligt mænd) foran moskeen, så jeg nøjedes med at i iagttage det store leben. Og der udspillede sig noget at af et leben – ikke mindst fordi de unge børn havde travlt med at udleje/sælge papstykker, der skulle bruges som bedetæpper. Der var også en del politi og militær i området under fredagsbønnen, men der var en rolig og behagelig stemning. Jeg tænker en fodboldkamp mellem Brøndby og FCK havde føltes meget mere utrygt.

Det romerske Amfiteater
(herunder Jordans Museum of popular traditions)

(Er på Amman Trailen)

Undervejs på Amman Trail kommer man forbi Det romerske Amfiteater, hvilket man absolut ikke skal snyde sig selv for at besøge – heller ikke hvis man har højdeskræk. Skulle man have det, er jeg ikke helt sikker på, at man vil bryde sig om, at gå op ad trinene. Jeg har personligt ikke højdeskræk, men alligevel kunne jeg konstatere, at der er pænt stejlt, når man skal ned igen. Så er du advaret.

Teatret kan dateres tilbage til 200 år e.Kr. og kan rumme 6.000 gæster. I nogle lokaler på siden af amfiteatret huses det jordanske Museum for populære traditioner og Museet for Foklore.

King Abdullah I Mosque

Trods Ramadanen var det muligt at besøge denne moske, selvom så meget andet havde lukket. Jeg besøgte moskeen om lørdagen, men skal ikke kunne sige, om det havde været muligt om fredagen, hvor de jo har fredagsbøn.

Dette er Jordans største moske, som blev bygget i 2005. Entreen er ikke dækket af Jordan Pass, men kostede den beskedne sum af 2 JOD. Inden man går ind i moskeen, skal man som kvinde iføre sig en kjole, der dækker arme, ben og håret, og som man får udleveret ved billetkontoret.

Rainbow Street

Egentligt har jeg ikke så meget at skrive om dette sted, men nu skriver jeg alligevel lige et par linjer. Det skulle efter sigende være et meget levende sted fyldt med farver. Jeg var her både om dagen og aftenen, og det var ikke lige det indtryk, jeg fik. Om dagen var alle restauranter og caféer lukket (pga. Ramadanen), og om aftenen var der ikke specielt mange mennesker, hvilket nok skyldes de meget færre turister, der rejser til Jordan for tiden. Men nu har I hørt om Rainbow Street.

Al Nada Sooq

Desværre oplevede jeg kunne denne sooq meget kort den sidste aften, jeg var i Amman. Jeg kom lige, som de skulle til at spise efter at have fastet hele dagen, så alt blev lukket. Til gengæld var det meget hyggeligt at se, hvordan de sad sammen i grupper og spiste deres mad. Jeg ville helt sikkert gerne have oplevet sooq’en, når der var åbent og mere liv.

Friday Market

Hvis man gerne vil gøre sig et godt køb, skal man tage på Friday Market, hvor man kan købe alverdens ting. Normalt ville jeg nok ikke have taget derhen, men da min kuffert ikke var kommet frem, havde jeg bruge for at købe mig nogle ting, som jeg skulle bruge på Jordan Trail, og de havde rent faktisk åbent under Ramadanen. Jeg vil dog sige, at prisen matcher kvaliteten. Fx købte jeg en dagsrygsæk for 3 JOD (ca. 30 kr), men den var også godt slidt, da jeg havde gennemført Jordan Trail.

Gavlmalerier / Street art

Gavlmalerierne i Amman er et helt kapitel for sig. Nu elsker jeg street art i alverdens afskygninger, så for mig var det ren slaraffenliv at gå på skattejagt efter de smukke gavle. Man kan simpelthen ikke undgå at se dem, når man bevæger sig rundt i gaderne, men dertil var jeg så heldig at finde et kort på Google Maps, hvor der i skrivende stund er plottet 52 ind (det er mange men dog ikke alle byens gavlmalerier).

Oprindeligt var det strengt forbudt at lave grafitti i Amman (og Jordan), men efter det arabiske forår, begyndte nogle kunstnere at bruge grafittien til at udtrykke deres holdninger – især relateret til sociale forhold. Og på den måde er Amman i dag blevet kendt for deres smukke gavlmalerier. Det skal dog lige siges, at det kræver en form for tilladelse, så almindelig (grim har jeg lyst til at skrive) graffiti er stadig ikke tilladt, og dette ses der ikke meget af.

I får lige 3 gavlmalerier her og resten af mine skattefund præsenterer jeg i en kamerarulle.

Trapperne

Amman er en by med virkelig mange trapper, hvilket giver mening, da byen er vokset op ad bjergene rundt om downtown bydelen. Trapperne forbinder ganske byen, og mange steder vil man derfor også kunne høre byen omtalt som ‘City of stairs’. Trapperne er selvfølgelig aftegnet på Google Maps, så det er nemt at finde de små smutveje, hvilket sparer en for mange skridt.