st
Hvis du ikke har været her, kan jeg blot sige, at du mangler en vigtig rute at gennemføre i dit vandreliv. Trampestien er i øvrigt en del af Sjællandsleden.
Jeg kan virkelig godt forstå, at Stevns Klint har fundet vej til UNESCO’s verdensarveliste, for her er utrolig smukt med naturen, spændende historiske nedslag, den gamle kirke i Højerup (hvor dele af koret og kirkegården er styrtet i havet), rigt dyreliv, de dramatiske klipper og det azurblå vand. Listen er lang, og den giver så meget god grund til at drage til Sydsjæland.
For en person, der bor lidt nord for København, var min første tanke egentligt, at der er da langt til Stevns Klint. Men hør her. Der er slet ikke langt- det var blot 1 times bilkørsel, hvorefter eventyret startede. Egentligt var det også eventyrligt i bilen, for min vandremakker og jeg startede med at tanke op med kaffe og wienerbrød på tanken, og så var det bare 1 times god snak i bilen. For pokker samtaler i bilen kan altså noget.
Så trænger du til et eventyr, kan jeg på det varmeste anbefale at trampe afsted på Trampestien.
Start- og slutsted | Røgdvig Havn – Bøgeskov Havn |
Længde |
Ca. 22 km |
Transport |
Vi kørte til Bøgeskov Havn (1 time fra Gentofte). I alt tog turen ca. 30 minutter, så det kunne ikke være nemmere. Hvordan booker du: Søg på Rejseplanen, hvor du indtaster Bøgeskov Havn og Rødvig Havn samt dagen, du vil afsted. Herefter klikker du ‘Pris & Køb’. Så skulle resten vist give sig selv. |
Sværhedsgrad |
Nem Undervejs er der et par steder, hvor man kan tage trappen ned fra klipperne til stranden, hvilket vi dog ikke gjorde, da min vandremakker ikke var helt pjattet med højder. |
Afmærkning | Fint afmærket |
Hjemmeside |
Trampestiens officielle hjemmeside |
Andet interessant materiale |
Hedebostien har også udviklet en app. De skriver at all information på app’en også findes på hjemmesiden. |
GPX-fil | Turen findes på AllTrails – den hedder ‘Stevns Klint Trampesti til Præsteskov’ Den findes sikkert også på mange andre vandreapps. |
Proviantering |
Jeg gik Trampestien i slutningen af marts, og der var ikke noget åbent – som jeg husker det. Vi havde dog smurt madpakke hjemmefra og fyldt termokanden med kaffe, så undervejs fandt vi en bænk (som der er mange af) og nød vores frokost. |
Anbefaling |
Skulle jeg tage turen igen, ville jeg springe de 5 km over fra Holtug Kridtbrud Og denne forkortelse er slet ikke et problem, da man bare parkerer bilen i Holtug Kridtbrud og bestiller Flextrafik hertil i stedet. |