Jeg havde længe gået og flirtet med tanken om at springe ud i vandreturen Bornholm Rundt, men jeg må også indrømme, at det var en svær beslutning. Min erfaring med rygsæk, telt og sovepose var minimal, og grundlæggende var jeg heller ikke den store fan af soveposer.
Det var dog tid til at kaste mig ud i nogle nye udfordringer i livet, så efter at have tjekket vejrudsigten og sikret mig, at det skulle blive solskin de følgende 5 dage, købte jeg en billet fra København til Bornholm med afgang næste formiddag. Det er så her, at jeg lige må indskyde, at jeg faktisk fik en del regn en enkelt nat, men der havde jeg heldigvis fået en anden overnatningsmulighed end teltet, da jeg mødte nogle gamle venner i Gudhjem, som tilbød mig en seng i deres skønne sommerhus. Det kunne jeg bestemt ikke sige nej til.
Og hvordan gik turen så? Lad os bare sige det sådan, at jeg blev vild med vandrekonceptet, og det blev kickstarten til en masse vandreture. Jeg måtte dog også sande, at jeg stadig ikke er den store fan af soveposer, hvilket der heldigvis var en løsning for. Teltet havde jeg faktisk kun i brug en enkelt gang, hvorefter jeg først opgraderede til privat indkvartering, hotel med seng og dyne samt til shelters, hvor jeg dog stadig måtte sove i soveposen. Efter 5 dage og 125 km i sporet måtte jeg bare sande, at jeg elskede at vandre. Jeg nød at tage rygsække på og bevæge mig afsted og suge til mig af indtryk.
Vejret var jo forrygende, så Bornholm viste sig virkelig fra den allerbedste side, og ligeledes gjorde jeg. Jeg følte mig sej, og der var ikke noget, der kunne slå mig ud.
Heller ikke de alt for mange kilo, jeg havde fået pakket i min rygsæk. Det var jo min allerførste vandretur med oppakning, så jeg havde ikke selv noget udstyr, og havde derfor lånt mig til det meste. Min rygsæk var dermed en 70 liters en af slagen, som jeg mente, jeg ligeså godt kunne fylde op. Hvordan jeg magtede at bære den hele vejen rundt, kan jeg ikke helt forstå i dag, da den vejede intet mindre end 16 kg!!! I dag – 2,5 år efter – vejer min rygsæk som regel det halve, når jeg er på tur. Men som sagt – jeg klarede det, men jeg mindes også, at det var hårdt….. meget endda.
Bornholm Rundt er en meget smuk tur, som meget af tiden løber langs den gamle kystredningssti ud til havet, og som giver nogle imponerende og betagende udsigter. At den løber langs kyststien, gør det også nemt at finde vej, for man slutter jo der, hvor man starter – i Rønne.
Og således gik det til, at jeg fandt mig en ny hobby i livet, og jeg har siden været på mange vandreture – både i Danmark og i verdenen.
Start- og slutsted | Rønne |
Antal dage |
5 dage MINE etaper
|
Periode | 30. juli – 3. august 2019 |
Længde | 125 km |
Højdemeter | Det ved jeg ikke, da jeg ikke gik så meget op i det dengang. |
Afmærkning | Generelt god, og jeg brugte også AllTrails. |
Overnatning |
Den første og sidste nat i Rønne, sov jeg hos en bekendt. Ellers havde jeg følgende overnatninger:
|
Udgifter |
Det kan jeg ikke huske. Jeg skriver første dette opslag 2,5 år efter, jeg gik turen, så der er mange detaljer, jeg ikke har styr på. Men jeg mindes, det var billigt. Fx. tog jeg en billig afgange med Kombardoexpressen til og fra Rønne (fra København). Det kostede ca. 120 kr. hver vej. |
Officiel web | Bornholm Rundt’s officielle hjemmeside |
GPX-fil | Turen findes på AllTrails-appen. |
Glem ikke |
Skal du gå med ud mod uret rundt om øen? Hvem er turen for? |
Krævende Tour Mont Blanc i Frankrig, Schweiz, Italien
159 km og 10.000 højdemeter – 10 dage
Fascinerende Rota Vicentina/Fishermen’s Trail i Portugal
243 km – 18 dage
Klassiske West Highland Way i Skotland
163 km – 8,5 dage
Den legendariske Franske Camino – det meste i Spanien
800 km – 38 dage
Smukke Malerweg i Tyskland
157 km – 7 dage
Smukke Gendarmstien i Sønderjylland
84 km – 4 dage
Halsninoen i smukke Halsnæs
54 km – 2 dage
Alverdens dagsture i Danmark – mest på Sjælland, da det er her jeg bor 🙂