Hvordan kan du gøre din rejse billigere?

Det var en kold vinterdag i januar 2024, og nu var det simpelthen blevet tid til et nyt rejse/vandreeventyr under varmere himmelstrøg. Det føltes som 100 år siden, jeg sidst havde været afsted, og det var nu heller ikke helt galt – set med mine briller. Mit sidste eventyr var i maj 2023, hvor jeg vandrede Magna via Francigena på Sicilien, og hvor jeg som altid havde planlagt alt selv (fly, transport og overnatninger).

 

Jeg havde længe drømt at om at komme til Jordan, hvor jeg blandt andet ville vandre i ørkenen og besøge Petra. Nu skulle det så være, og inden jeg havde set mig om, havde jeg bestilt en 9-dages tur med en jordansk turarrangør, hvor jeg skal se Amman, vandre 5 dage fra Dana Village til Petra, besøge Wadi Rum og bade i Dødehavet.


Og det gik hurtigt, da jeg bestilte rejsen. Afsted det gik med tillægsydelser som 2 ekstra nætter i Amman og transport til og fra lufthavnen.

Næste morgen, da jeg vågnede efter mit ‘vilde shoppingeventyr’, tænkte jeg: “Hvad har du gang i Inge? Du plejer da selv at arrangere tingene, da det er meget billigere”. Svaret er ganske kort – jeg tror simpelthen, at jeg var ude af træning med at arrangere en tur, så jeg tog den hurtige løsning. Og samtidig fik jeg bildt mig selv ind, at i Jordan er det hele meget mere kompliceret end i Europa, så jeg måtte hellere bede om hjælp udefra.

Heldigvis ‘vågnede’ jeg op og begyndte at bruge de små hjerneceller, som jeg trods alt havde mellem mine 2 ører. Resultatet blev, at jeg fik annulleret de dyre tillægsydelser og selv arrangeret så meget, der var muligt. Og jeg må bare konstatere, at der er en del penge at spare. Blot ved at fjerne tillægsydelserne sparede jeg 1.425 kr. 

Jeg tænker, I gerne vil se tallene, så dem får I her:

2 ekstra nætter i Amman
Turarrangør: 1.370 kr. 
Booking.com: 1.000 kr. 
Alternativt hotel: 530 kr.
Besparelse: 840 kr.

Lufthavnstransport
Turarrangør: 685 kr.
Shuttlebus + taxi: 100 kr.
Besparelse 585 kr.

Så er der spørgsmålet om, hvorfor jeg bookede hos en jordansk turarrangør og ikke med et dansk rejseselskab. Det er der 2 grunde til:
1) det er meget billigere og
2) jeg foretrækker at rejse med andre nationaliteter, så det ikke bliver Danmark, der bliver referencerammen for vores snakke.

Hvis jeg skulle finde en rejsearrangør i Danmark, der udbyder en lignende rejse, kunne det være Kipling Travel. Det er samme tid på året (slut marts) og deres rejse indeholder stort set de samme elementer. Kiplings rejse koster 19.798 kr., hvis man vel og mærke er 2, der deler værelse. Det er vel ca. 2.000 kr. så talt 21.798 kr.

Prisen hos Kipling Travel (ved 2 personer)

Min tur med Experience Jordan Adventure koster 11.627 kr. (inkl. tillæg for eneværelse). Hertil kommer flybilletten, som kostede 2.500 kr., og som jeg fandt på Travelmarket. Flyrejsen kunne sagtens gøres billigere, hvis jeg var villig til at lande midt om natten eller have mere end ét stop. Det var jeg så ikke villig til. Jeg skal selvfølgelig også medregne, at jeg selv skal stå for transporten til og fra lufthavnen (100 kr) + visa og entre til Petra (686 kr), så i alt bliver det 14.913 kr.

Så i forhold til en dansk rejsearrangør sparer jeg ca. 6.900 kr. ved selv at arrangere. Skulle jeg have overset nogle udgifter, tror jeg ikke, at det er de store beløb, som gør den store forskel.

I mit regnestykke har jeg selvfølgelig ikke medregnet, at jeg bliver nogle ekstra dage i Jordan, da det jo gerne skulle være sammenligneligt, så jeg har kun taget udgangspunkt i de 9 dage. Jeg kunne sikkert have gjort turen endnu billigere, hvis jeg også selv havde arrangeret alt i Jordan (fx overnatninger på vandreturen gennem ørkenen). Da Jordan virkede så nyt og ubekendt for mig, fandt jeg trods lidt tryghed i at købe en færdigarrangeret tur.

Hvad skal jeg så bruge alle de penge til, som jeg har sparet? OK indrømmet – jeg måtte købe en ekstra hjemtursbillet, da jeg fandt ud af, at jeg gerne ville være i Jordan lidt længere tid, og jeg kunne ikke ændre på min booking. Heldigvis kunne jeg få en ny billet til 1.200 kr, men pyt – hellere mere opsparing på eventyrskontoen end i banken 😇

Tankeskridt Caminoen
Læn dig bare ind i troen om, at du sagtens selv kan planlægge dine rejser
Rota Vicentina etape 5 Vila Nova de Milfonte - Cavalerio
Det kræver lidt ekstra arbejde selv at arrangere, men det er det hele værd

Praktiske tips til at arrangere selv:

  • Google er din bedste ven – også i forhold til eventuelle anmeldelser af rejsearrangører.
  • Brug søgemaskiner til at finde billige flyrejser. Jeg har i mange år brugt Momondo men har erfaret, at fx Travelmarket kommer op med mange flere og meget billigere flyrejser.
  • Til billeje (jeg afslutter med 4 dages roadtrip i Jordan) har jeg haft god erfaring med at bruge Discover Cars.
  • Brug grupper på de sociale medier til at få tips. Folk er generelt super hjælpomme og deler gerne ud med deres guldkorn

THE END

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Læs om nogle af mine skønne ture

Krævende Tour Mont Blanc i Frankrig, Schweiz, Italien
159 km og 10.000 højdemeter – 10 dage

Tour Mont Blanc etape 2

Fascinerende Rota Vicentina/Fishermen’s Trail i Portugal
243 km – 18 dage

Rota Vicentina etape 11 Carrapateira - Vila do Bispo

Klassiske West Highland Way i Skotland
163 km – 8,5 dage

West Highland Way dag 2_3

Den legendariske  Franske Camino – det meste i Spanien
800 km – 38 dage

Tankeskridt Caminoen

Smukke Malerweg i Tyskland
157 km – 7 dage

rota

Smukke Gendarmstien i Sønderjylland
84 km – 4 dage

Tankeskridt_Inge Færch_Gendarmstien

Halsninoen i smukke Halsnæs
54 km – 2 dage

Tankeskridt_Halsninoen

Bornholm Rundt – en ægte klassiker
84 km – 4 dage

Tankeskridt Bornholm Rundt Hammershus


Alverdens dagsture i Danmark – mest på Sjælland, da det er her jeg bor 🙂