Et fuldstændigt uplanlagt vandreeventyr i Andalusien

"Det kan godt være, at jeg farer vild, men jeg bliver aldrig væk"

- en (lang) fortælling om, hvordan jeg planlagde mit sidste vandreeventyr

Faktisk tror jeg, at der skal stå gennemførte og ikke planlagde, for jeg drog fuldstændigt uforberedt afsted.

Nogle gange bliver det til et vandreeventyr og andre gange må jeg vende om…… men ligegyldigt hvad, bliver det som regel en god oplevelse. Nå ja, det kræver selvfølgelig, at man er villig til at prøve noget nyt og acceptere, at det ikke altid går som man havde planlagt.

Netop dette er min sidste ferie til Andalusien i begyndelsen af oktober 2022 et godt eksempel på. Egentligt var det en yoga/meditationsferie, men det skulle da ikke afholde mig for at få plads til et par vandreoplevelser. Det at vandre er for mig en meditativ proces, hvor jeg får gjort mig en del tanker – store som små – om hvad, der nu fylder i mit liv.

Sådan blev det også i Andalusien, som ligger ca. 70 km øst for Malaga. Jeg havde nærmest intet planlagt hjemmefra ift. at vandre og kendte absolut intet til området. Selv vandreskoene havde jeg ladet blive hjemme, så jeg havde kun mine gummisko at gå i. Og ved I hvad – de virkede så udmærket. Glem ikke at jeg i 2021 gik Corfu Trails (145 km) i gummisko, og det fungerede helt fint. I Andalusien havde jeg 2 ting mere med, som lugtede lidt af vandreferie; en drikkedunk og en lille rygsæk, hvis jeg ville på små dagsture. Ellers var alt andet blot almindeligt tøj, som var velegnet til årstiden.

Og lad mig blot sige det ligeud: Det blev 10 helt fantastiske dage, hvor jeg fik gået ca. 100 km og ca. 4.500 højdemeter – det går nemlig en del op og ned i bjergene og dalen omkring byen Frigiliana.

I følgende blogindlæg kan du læse om ture til:

Acebuchal
Torrox
Frigiliana
Nerja
Rio Higueron
Rio Chillar

Egentligt skulle jeg kun have været afsted i 7 dage, men allerede på førstedagen (måske snarere i den første time) forelskede jeg mig i området og skyndte mig at ombooke min billet, så jeg kunne være der 3 dage længere. Prisen var beskedne 350 kr. for flybilletten, og det var hver en krone værd.

Første uge boede jeg i en skøn villa i dalen mellem byen Frigiliana og Nerja, og vandreturene denne uge foregik hovedsagligt i dalen mellem de 2 byer samt byen Torrox og den glemte by Acebuchal.

Hvordan finder jeg så ud af, hvor jeg vil gå? Tja, det er ikke enkelt at svare på, men her får I nogle af mine metoder:

– Google
– Spørge stedet, hvor jeg bor
– Spørge efter inspiration i Facebook-gruppen ‘For os der vandrer’
– Udforske vandreappen AllTrails

Med disse 4 punkter vil listen efter mulige vandreture hurtig blive lang, og så bliver udfordringen at vælge hvilke ture, man vil gå. Hvorvidt jeg vælger rigtigt, kan jeg aldrig vide, men omvendt kan jeg ikke mindes, at jeg nogensinde har haft en dårlig vandretur, og så har jeg vel valgt rigtigt 🙂

På turen i Andalusien havde jeg flere mindeværdige vandreture:

Acebuchal

Turen til den glemte by Acebuchal, som jeg havde hørt skulle være et besøg værd – ikke mindst på grund af deres lækre hjemmebagte brød, hvilket jeg var blevet tippet om på Facebook. Her brugte jeg AllTrails til at finde den nemmeste vej til Acebuchal, som også kaldes den forladte by, da den ligger et par kilometer inde i en dal, og har været glemt i en lang periode. Læs mere om byen her. Med app’en er det nemt finde de små stier gennem dalen, da man blot zoomer ind på siden, hvorved alle de små veje/stier vises – det er de stiplede linjer.

Jeg ville gerne have spist frokost i byen, men restauranten var så velbesøgt, at der ikke var nogle ledige borde. Således nøjedes jeg med en kop kaffe og indkøb af det lækre brød, som jeg kunne tage med tilbage til retreatet. Nå ja, jeg skulle selvfølgelig lige tilbage (ca. 10,5 km), men jeg gad ikke lige gå mere, så i stedet tomlede jeg. Det er altså et genialt transportmiddel, og denne gang blev jeg samlet op af et ungt par fra Estland, hvor han i øvrigt havde fødselsdag, så jeg kvitterede for turen med en dansk fødselsdagssang. Stakkels dem, for jeg synger virkelig falsk 🙂

Torrox

Turen til Torrox – en by der lå ca. 10 km væk, og hvor jeg lige skulle over 415 højdemeter. Nogle steder er der stigninger på 25 %, og igen fandt jeg vej via AllTrails, så jeg kunne finde alle de små stier. Hermed undgik jeg at gå for meget på asfalt. Torrox er lidt større turistby, så der var et godt udvalg af restauranter og cafeer. Da klokken var blevet mange, kunne jeg ikke nå at gå tilbage, hvis jeg skulle nå middagen til tiden, så jeg tog denne gang en taxi. Hvorfor tomlede jeg ikke denne gang? Fordi det er en større by, hvor vejene fører i alle mulige retninger. Derfor ville chancen for, at folk skulle mod Frigiliana være minimal, så det ville være for bøvlet at tomle.

Frigiliana

Turen til Frigiliana, som er en ualmindelig skøn by, som flere gange har været kåret til Spaniens smukkeste og bedst bevarede landsby. Det kan jeg virkelig godt forstå. Som så mange andre byer i området er husene hvidmalede, og gaderne er smalle, og det går pænt op og ned. Derfor har den også tiltrukket en del kunstnere – heriblandt Leif Sylvester og Arne Hauge Sørensen. OK, alt dette vidste jeg ikke i forvejen – det fandt jeg ud af, da jeg begyndte at researche på stedet….. vel og mærke først da jeg var dernede.

Og hvordan fandt jeg til Frigiliana? Gæt engang….. AllTrails ledte an, så jeg kunne finde de mindre veje og slippe for hovedvejen med al trafikken.

Nerja

Nu havde jeg snart set en del til området i dalen, så det var blevet tid til at komme til vandet – nærmere defineret til Nerja, som ligger ud til Middelhavet. Igen var det frem med AllTrails appen, og på letteste vis fandt jeg vej. Denne tur var dog nok den, jeg nød mindst, og jeg må konstatere, at jeg foretrækker energien omkring dalen/bjergene snarere end badebyerne/masseturistområderne

Rio Higueron

Næste tur blev til en vandretur, der findes på AllTrails app’en. Her lod jeg mig guide på en 8,5 km rundtur om flodlejet Rio Higueron. Turen hedder ’Frigiliana – Lecho del Rio Higueron – Mirador Frigiliana’. Fordelen ved at vælge en guidet tur fra app’en er, at man nogenlunde kender distancen, antal højdemeter, og hvor lang tid turen tager. Dog skriver jeg nogenlunde, for jeg synes ikke altid, at jeg lander på samme resultater. Dersuden kan man også læse andre anmeldelser af turen, og denne scorede 4,2 ud af 5, hvilket jo er et godt tegn. Og jeg er helt enig i anmeldelserne – det var en virkelig skøn og varieret tur.

Rio Chillar

Jeg var efterhånden ved at komme i god form efter 1 uges vandreture, så det var tid til at skrue op for sværhedsgraden. Jeg havde hørt fra flere, at en tur op af floden Rio Chillar skulle være en rigtig god oplevelse. Her går man i bogstaveligste forstand i floden, men aldrig med vandet højere end til knæet. Alle de ture jeg kunne finde (google og AllTrails) tog udgangspunkt i, at man gik tilbage ad samme vej, hvilket jeg dog syntes lød lidt kedeligt, så jeg begyndte at nærstudere kortet på AllTrails. Her kunne jeg se, at der ’for enden’ af den guidede tur var en sti til venstre, som førte til Frigiliana (hvor jeg var flyttet til efter retreatet).

Klog af erfaring kan en sti være mange ting – især i bjergene, så jeg havde brug for at vide lidt mere om stien. Især værdsætter jeg at vide, hvor mange højdemeter stien byder på. Det er heldigvis nemt at få svar på – man zoomer bare endnu mere ind på skærmen. De små sorte tal er højdemeterne og de røde tal er distancen mellem 2 røde prikker. For mig er det virkelig værdifuld information ift. at springe ud i nye eventyr, og jeg sprang da også ud i dette eventyr, hvilket jeg så absolut ikke fortrød. Det blev en helt magisk dag, hvor turen henover bjerget tilbage til Frigiliana var den skønneste vandresti med storslået udsigt. I floden Rio Chillar går man i vandet, så jeg havde i Nerja købt et par badesko, som lukkede til om hælen – de var super velegnede til formålet.

Denne tur vil jeg sent glemme!!

El Fuerte

Efter gårsdagens succes havde jeg mod på endnu mere eventyr – nu ville jeg gå fra Acebuchal til toppen af bjerget El Fuerte (976 m) og videre til Frigiliana. Jeg havde læst på en hjemmeside, at dette skulle være muligt, men jeg kunne ikke se stien på AllTrails app’en. Det skulle dog ikke afholde mig, for når jeg nu havde læst, at det var muligt – ja så skal det forsøges. Og hvad er det værste, der kunne ske? At jeg måtte ændre planer. Nå ja, det kom jeg så også til, men det kommer jeg tilbage til.

Jeg startede med at tage en taxi fra Frigiliana til Acebuchal for at spare lidt kilometer. Til at begynde med fulgte jeg AllTrails op til punktet, hvor stien sluttede. Herfra var det så, at jeg skulle prøve at freestyle, så jeg kunne komme over til bjerget El Fuerte. Jeg fandt da også en pil på en klippevæg, som jeg begyndte at følge, men måtte jeg dog sande, at stien var fuldstændigt tilgroet og ufremkommelig. Stien gik gennem et mandshøjt buskads med masser af stikkende grene og nåle, så mine bare arme og ben var overhovedet ikke optimal påklædning. Desuden var stien også svær at se, så efter ca. 100 meter bestemte jeg mig for at vende om. Jeg havde simpelthen ikke lysten og modet til at fortsætte. Det at mærke efter, er så vigtigt, når jeg er i ukendt terræn. Jeg accepterer så absolut at mærke lidt nervøsitet og endda noget frygt, når jeg bevæger mig ud på ukendt terræn, men jeg ved også, hvornår det føles forkert. Og det gjorde det her. Så er der kun en ting at gøre; at vende op. Den beslutning er jeg slet ikke ked af at tage.

Trods de ændrede planer for vandreturen, havde jeg en fantastisk dag – det blev bare en anden dag, end jeg havde planlagt. Når jeg sidder og skriver disse ord et par uger efter hjemkomsten, er det jo nemt at være bagklog. Set i bakspejlet skulle jeg have taget vandreturen fra Frigiliana til El Fuerte – en rute der findes på AllTrails, da jeg så i det mindste havde oplevet bjerget. Herfra kunne jeg så have forsøgt at finde stien over til den anden side af bjerget mod Acebuchal, og hvis det så var mislykkedes, havde jeg i det mindste nået toppen af bjerget. Og sådan bliver jeg så meget klogere 🙂

I øvrigt har jeg netop erfaret på en hjemmeside, at stien over til Acebuchal ikke nødvendigvis anbefales, da den ofte er meget overbegroet, da den blot bruges af gederne og derfor er svær at finde. Ja, det kan jeg så også godt skrive under på.

Dette blev så ordene om 10 magiske vandredage i området omkring Frigiliana i Andalusien. Det blev langt, men jeg blev grebet af stemningen og kan mærke, at jeg meget gerne vil tilbage til Andalusien, da jeg jo kun har set et lille hjørne af regionen

Det blev også ordene om, hvor nemt man kan skabe sig et vandreeventyr…..endda uden overhovedet at have planlagt noget som helst hjemmefra.

Så lad mig slutte med et citat af John Lennon:

Life is what happens when you're busy
making other plans

John Lennon

PS. Nej, jeg er ikke sponsoreret af AllTrails – jeg er bare glad for app’en. Så glad at jeg har købt fuld adgang. Jeg kan desværre ikke huske, hvad jeg har betalt for app’en.