Skotland havde længe stået min ønskeliste og kom i den grad til at leve op til alle mine forventninger. Det var smukt, det var en storslået natur, skotterne var mega søde, og det var til tider temmelig vådt 🙂
Regnen kunne dog ikke ødelægge oplevelsen og slet ikke, da jeg undervejs fik investeret i noget ordentligt regntøj. Jeg var draget afsted med en ret god regnponcho (den var i hvert fald dyr), som mit eneste værn mod regnen, hvilket jeg dog måtte sande var en dårlig løsning. Vinden gjorde, at ponchoen fløj omkring mig, så jeg følte mig som et opblæst spielersejl. Ergo blev jeg unødvendigt våd, og det var frusterende at forsøge at holde ponchoen nede hele tiden. Da jeg først fik investeret i et 2-delt regnsæt, var lykken gjort, og vandringen var langt sjovere. Nå ja, det var så også sammenfaldende med, at regnen aftog, så det kun var mindre lokale byger.
WHW er generelt ikke en svær trail at vandre. Der er ikke mange højdemeter på turen, og der er ikke de store tekniske udfordringer. Desuden er der flere muligheder for at tage en bus, toget eller en færge, hvis man vil forkorte en etape. For mig var det mere det stride regnvejr i 2-3 dage, der gjorde dagene trættende.
Jeg skabte hurtigt en lille WHW-familie, som jeg mødte undervejs. Så gik vi og snakkede lidt og delte vores erfaringer, inden vi hver især gik videre hver for sig. Om aftenen boede vi tit på de samme steder, og det var ikke svært at finde nogle at spise med, hvis det var det, jeg ønskede. Så gik jeg bare hen til bordet
og spurgte, om der var plads til 1 til. Man kan altid mærke om kemien er der til at dinner crashe hos andre mennesker.
Skotterne er i øvrigt også virkelig søde og meget hjælpsomme, og alle hilser på én, når vores veje krydses.
Der er ikke mange restauranter, pubber o.l. undervejs på etaperne, så jeg havde som regel bestilt madpakke på overnatningsstederne og som altid, havde jeg en pose blandede nødder med i rygsækken – just in case.
West Highlands officielle hjemmeside er i øvrigt et godt redskab ift. at planlægge turen. Jeg anbefaler helt klart at have booket overnatningerne hjemmefra, da de er begrænsede, der kan være langt i mellem dem, og det er en populær trail.
Normalt er WHW inddelt i 8 etaper, men jeg brugte 8,5 dag. Jeg delte etape 1 op i 2, så jeg begyndte at vandre samme dag, som jeg ankom til Milngavie. Det er afgjort en løsning, jeg kan anbefale.
Afslutningsvis havde jeg lagt en ekstra dag ind i programmet til at city hike i Edinburgh, hvilket jeg varmt kan anbefale. Edinburgh er en skøn by, som har meget at byde på, både kulturelt, historisk, atmosfære og spisesteder. (Shoppingdelen ved jeg ikke så meget om, da jeg ikke orkede at bære rundt på for meget). Jeg fik set nogle af de mest ikoniske steder i byen, men den har så meget mere at byde på, så det er afgjort et sted, der er værd at bruge flere dage på.
God tur 🙂
OBS!! Dette kort afspejler ikke mine etaper – blot ruten fra Milngavie til Fort Williams
Start- og slutsted |
Milngavie (ved Glasgow) til Fort Williams |
Antal dage |
8,5 MINE etaper
|
Periode |
5. – 15. oktober 2021 Jeg sluttede af med 1 dag i Edinburgh, hvilket jeg varmt kan anbefale. Det er en fantastisk by |
Længde | 163 km (Hertil skal ligges 15 km, da jeg tog et tog fra Crianlarich til Tryndum) |
Højdemeter | Det har jeg ikke helt styr på, men det er ikke en tur med mange højdemeter. |
Afmærkning | Godt afmærket, og det er ikke nemt at fare vild, da der generelt ikke er mange veje. Og ellers findes turen All Trails app’en (og sikkert også på mange andre vandreapps= |
Overnatning | Hotel, B&B og Airbnb Booket via booking.com og hotellets hjemmesider. Nogle af hotellerne kan kun bookes ved at skrive en mail til dem. |
Udgifter |
Ca. 13.800 kr. inkl. alt. Fordelingen af udgifter Transport: 1.427 kr. (inkl. den ekstra fly billet fra København til Edinburgh, da jeg missede mit oprindelige fly) Jeg rejste alene, og da jeg foretrækker eneværelse, måtte jeg bøde for, at prisen som regel er den samme, om man er 1 eller 2 på værelset. Ved nogle byer der desuden ikke mange overnatningsmuligheder, så man må tag, hvad der er (fx ved Kingshouse). |
Officiel web | West Highland Ways officielle hjemmeside |
Guidebog |
“Walking the West Highland Way” af Terry Marsh, Forlag: Cicerone
Kommer med kortbog.
|
Lidt ekstra |
|
Milngavie – Ardoch Boutique Hotel (Milngavie area)
Ca. 7 km
Højdemeter: ca. 111
Jeg startede fra København om morgenen og fløj til Edinburgh med Norwegian Air, hvor jeg landede kl. 10:05. Herfra hoppede jeg på bussen til Glasgow lige udenfor lufthavnen (bane D – en bus der kører 1 gang i timen). Busturen tager ca. 50 minutter og koster ca. 120 kr. Billetter kan købes på bussen (kortbetaling) eller på online. I Glasgow stopper bussen ved Buchanan Bus Station og herfra er der få minutters gang til George Queen Station, hvor jeg hoppede på toget til Milngavie, som er en forstad til Glasgow. Toget kørte 2 gange i timen (08 og 38), og jeg købte billet på stationen.
Efter 25 minutter landede jeg i Milngavie og gik op til hovedgaden, hvor West Highland Way starter. Det var nemt at finde derop, da afmærkningen startede allerede, da jeg var steget af toget. Der er masser af mulighed for at proviantere i Milngavie, inden starten går på WHW.
Min første vandreetape var ca. 7 km inden overnatning på Ardoch Boutique Hotel, som har været John Muirs barndomshjem. I haven står en meget smukt indrettet skurvogn, som John Muir boede i fra han var 12 år, og inden han rejste til USA. Jeg kan varmt anbefale hytten, selvom der ikke er noget toilet (der må man op i hovedhuset).
Note:
Nogle overnatter i Milngavie og begynder først vandreturen på WHW næste dag, men jeg valgte at starte med at gå en lille del af det, der anses for at være første etape.
Ardoch Boutique Hotel – Drymen
Ca 15 km
Højdemeter: ca. 192
En meget nem og tilgængelig etape i gennem det skotske lavland.
Drymen – Rowardennan
28 km (ca. 8 timer)
Højdemeter: 1.081 m
Det regnede rigtig meget på dagens etape, hvilket fik stor indflydelse på forholdene. Især på toppen af Conic Hill gav det nogle udfordringer, da der var meget lille sigtbarhed, megen vind og en meget mudret nedstigning. Jeg fik ingen billeder fra toppen af bjerget, da jeg ikke kunne få kameraet til at virke i telefonen til at virke pga. regnen!!
Rowardennan – Invernanan
26,5 km (7 timer)
Højdemeter: 512
Invernanan – Tryndum
14 km (3,25 timer)
Jeg tog toget fra Crianlarich til Tryndu, og sparede derved 13-14 km.
Højdemeter: 346 m
Tyndrum – Bridge of Orchy
11 km (3 timer)
Højdemeter: 340 m
Bridge of Orchy – Kingshouse
21 km (6 timer)
Højdemeter: 493 m
Kingshouse – Kinlochleven
16 km (5,75 timer)
Højdemeter: 465 m op og 697 m ned
Kinlochleven – Fort Williams
25,5 km (7 timer)
Højdemeter: 811 m
Fort Williams – Edinburgh
Togtur
City hiking i Edinburgh
15 km
Højdemeter: 811 m