Seven Sisters
Seaford til Eastbourne

Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters

Da jeg for nogle år siden for første gang hørte om vandreturen Seven Sisters i Sydengland, kom den med det samme på min bucketliste over ture, jeg skulle vandre. Seven Sisters er imponerende kalkstensklipper langs den engelske kanal, hvor den højeste er 79 meter.

Min ungdomsveninde fra 80’erne og jeg, har efterhånden fået en tradition om et årligt vandreeventyr. Da jeg foreslog hende denne tur, var hun med det samme frisk, og endnu engang fik vi et fantastisk minde til vores gamle dage, når vi måske ikke kan gå så langt.

Hjemme igen måtte vi blot konstatere, at vi havde haft en fantastisk tur, og at det absolut ikke var nogen hindring, at vi først lige måtte flyve til London og med toget til Sydengland. Det var al transporttiden værd, og det var jo trods alt ikke mere end ca. 7 timer.

Vel fremme i Seaford havde vi hele eftermiddagen og aftenen til at ose rundt og hygge. Seaford er en lille badeby, men virkede også lidt træt. Dette blev endnu tydeligere, da vi kom til Eastbourne, som virker mere vedligeholdt. Men pyt, vi hyggede os og gik en tur langs strandpromenaden, og fik det første kig mod Seven Sisters. Seaford har i øvrigt flere restauranter og caféer, så der er god mulighed for at få noget at spise. Her kan jeg virkelig anbefale the og kage på Tea Room på Church Lane, hvor alt er hjemmelavet og vi oplevede sublim service.

Efter en god nats søvn i Seaford, var vi klar til at vandre Seven Sisters Trail, som starter for enden af strandpromenaden. Samtidigt med os var der en stor gruppe på 30 unge mennesker, der startede, men den fik vi hurtigt koblet os fra.

Hvad vi så ikke lige vidste var, at der i denne weekend blev afholdt et stort Charity Walk, så da vi nåede floden ved Cuckmere Haven efter ca. 5 km, var vi pludseligt omringet af rigtig mange mennesker, der deltog i McMillans Mighty Walk, hvor formålet er at støtte kræftforskningen. 

Vi vidste godt, at der er mange mennesker på Seven Sisters Trailen i weekenderne, men vi blev pludseligt en del af en større folkefest. For det var sådan vi oplevede det. Ja, der var pænt mange mennesker, men stemningen var høj og alle var i godt humør uden at være larmende. Der er også god plads på trailen, så vi gik bare lidt ude i siden, og vi oplevede ikke, at det ødelagde vores oplevelse. 

Vi var meget heldige med vejret, hvor solen stod højt, vinden var moderat og ingen regn, hvilket selvfølgelig har stor betydning for oplevelsen. Det er bare lidt federe forhold end at vandre i silende regn. Så hvis man vil kombinere turen med et besøg i London, ville jeg planlægge turen efter vejret. 

Efter at have gået ca. 20 km var vi fremme i Eastbourne, som er noget større badeby end det Seaford. Jeg kunne sagtens forestille mig en masse badegæster hen over sommeren, men der var relativt stille, da vi var her.

Da vi lå i sengen om aftenen, var vi helt enige om, at denne tur havde været fantastisk og levet op til vores forventninger om en god vandreoplevelse, og vi vil helt sikkert mindes den på vores gamle dage.

I dette blogopslag har jeg samlet lidt praktiske informationer om turen baseret på, hvordan vi planlagde turen. Det vil sige, at det ikke er den fuldendte guide med alle muligheder, men et overblik over vores tur. 

Så hvis du ikke denne tur på din bucketliste, kan jeg kun varmt anbefale, at den kommer det. Det er en virkelig smuk tur.

Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters

Faktaboks

Start- og slutsted

Seaford til Eastbourne i Sydengland, South Essex

Antal dage

Dagstur
Søndag d. 9. juni 2024

Selve vandreturen var 1 dag, men vi skulle lige frem og tilbage, så vi bruge 3 dage. Hvis man rejser meget tidligt om morgenen til Gatwick, kan man gøre turen på 2 dage.

Længde og højdemeter

Ca. 20 km (22-23 km ved højvande)
Ca. 5,5 timer
Ca. 500 højdemeter

Sværhedsgrad

Som udgangspunkt er vandreturen ikke meget svær, men der er nogle stigninger, som kræver lidt grundform. De er ikke lange, men de er der.

Turen kan i øvrigt sagtens gennemføres i gummisko, hvis det ikke regner – det gjorde jeg. Underlaget er de fleste steder jævnt, men der er nogle ujævnheder især på stigninger, hvilket er skabt af regnen.

Transport

Hvis du flyver ind for bare at vandre denne tur, er det nemmeste at flyve til Gatwick lufthavn, hvor vi landede i North Terminal. Herfra tog vi den gratis shuttle service til Southern Terminal, hvilket tog ca. 3 minutter.

I sydterminalen købte vi togbilletter til Seaford ved en af de mange automater. Billetten kostede 17 £. 

Turen med toget fra Gatwick til Seaford tog ca. 1 time og krævede et enkelt skift i Lewes, men det hele var meget nemt og i øvrigt en smuk togtur. 

Da vi skulle hjem, tog vi det direkte tog fra Eastbourne til Gatwick Lufthavn.

Togene kørte i øvrigt hver halve time, og tiderne kan tjekkes på Rome2Rio.

Efterfølgende var vi enige om, at det var at hele transportdelen havde gået enormt smertefrit.

Overnatning

I Seaford havde vi booket tæt på vandet hos Jade via Airbnb, og stedet får vores varmeste anbefaling. 

I Eastbourne havde vi booket på The View Hotel via booking.com. Hotellet ligger meget centralt på strandpromenaden, og selvom hotellet ikke har så meget charme og er lidt træt (det er fra slutningen af 70’erne), nød vi vores ophold. Ikke mindst at det lå så centralt.

Da Seaford er en mindre badeby, fandt vi ikke så mange overnatningsmuligheder, hvorimod der er langt flere i Eastbourne.

Måltider

Seaford har flere spisesteder, men da vi var der på en lørdag, var nogle af dem fuld bookede om aftenenen. Vi endte med aftensmad på Restaurant Freehouse på South Street, som bød på typisk engelsk pubmad og god stemning.

Søndag morgen spiste vi morgenmad på Tea Room på Church, og stedet får de vores varmeste anbefaling. Alt er hjemmelavet, og servicen var i top. Dog kan det nok betale sig at bestille bord, og vi oplevede flere, der måtte gå forgæves. Vi havde ikke bestilt bord, men var heldige at få det sidste bord, da vi kom kl. 9.

På selve vandreturen mellem Seaford og Eastbourne er der mulighed for mad efter ca. 13 km ved Berling Gap, hvor der også er toiletter. Netop her møder kan man møde en del mennesker, da der er en parkeringsplads, og man her kan få et godt billede af Seven Sisters uden at skulle gå særligt langt.

I Eastbourne er der masser af muligheder for at finde et sted at spise, og vi valgte Little Italy, som serverede god italiensk mad og ligger tæt på strandpromenaden.

Morgenmaden var inklusiv på hotellet i Eastbourne, men hvis ikke havde vi nok valgt Coffee Lounge Favoloso, som så virkelig hyggeligt ud.

Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
Lækker is hos Holy Cow på Strandpromenaden i Seaford
Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
Fantastisk morgenmadssted i Seaford . Tea Room på Church Lane
Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
Dejligt italiensk mad i Eastbourne
Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
Hyggeligt morgenmadssted i Eastbourne: Coffee Lounge Favoloso

Afmærning og lidt om turen

Turen er ikke afmærket, men det er også umuligt at gå forkert, da trailen giver sig selv – du følger bare vandet.

Efter ca. 5 km skal man passere en flod – der hvor der er et afmærkning ind i landet på trailen. Hvis det er højvandet, er det nemlig nødvendigt at gå langs floden, indtil man når en bro, hvor floden kan passeres. Da vi var der, var der lavvande, så vi kunne passere floden med vandet op til knæhøjde. Dog er det meget stenet, så hvis man ikke kan lide det, kan det være en god idé at tage badesko eller klip klapper på. I øvrigt kan tidevandet tjekkes på denne side. Da vi gik turen, ville der være lavvande kl. 7, men vi var der først 10:45, og det var stadigt muligt at gå gennem floden.

Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters

Gode tips 😊

Hvilken vej skal du gå? 
Der kan efter sigende være ret meget vind på turen. Da vi foretrak at have vinden i ryggen, valgte vi at gå fra Seaford til Eastbourne, da vinden oftest blæser fra vest. Vi var heldige, at det også var tilfældet, da vi gik turen.

Hvorvidt det er smukkest at gå den ene eller anden vej, fandt vi aldrig ud af, men det er altid en god idé at se sig tilbage engang i mellem.

Hvornår skal du gå turen?
Vi nød at gå turen i den tidlige sommer, da alt var grønt og blomsterne friske.

Hvis du vil gå turen med så få mennesker som muligt, skal man gå trailen på en hverdag, da Seven Sisters er et meget yndet mål i weekenderne, da det ligger så tæt på London.

Vind i håret
Da man går tæt på vandet, og trailen er meget ubeskyttet, vil der ofte være en del vind, som gør, at der er vind i håret. Sørg derfor at have elastikker, spænder, tørklæde eller lignende med, så der er styr på lokkerne.

Hjemmeside
Seven Sisters er en del af South Downs National Park, og de har selvfølgelig deres egen hjemmeside.

Drikkevand
Køb det på flaske, hvis du ikke kan lide smagen af klor.

Kontanter eller kort
Vi havde på intet tidspunkt brug for kontanter.

Kan man forkorte turen?
Jeps. Man kan blandt andet tage bussen fra Birling Gap til Eastbourne, som tager ca. 18 min. Se Rome2Rio. Turen fra Seaford til Birling Gap er ca. 12-14 km (alt efter om der er højvande). Man også tjekke denne hjemmeside for at få et overblik over mulighederne for offentlig transport.

 

Kodak-moments fra turen på Seven Sisters

Der er en del billeder, men der var så mange smukke steder på turen, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle vælge fra. 

Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
Promenaden i Seaford
Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
Strandhuse på promenaden i Seaford
Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
Første blik mod Seven Sisters i Seaford
Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
Første klint: Haven Brow
Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
Selvom der er mange af denne slags skilte, er der ingen risikoer, så længe man bliver på stien.
Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
Et kig tilbage mod Seaford
Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
Efter ca. 5 km når man til floden ved Cockmere Haven, der skal passeres.
Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
Hvis der er lavvande, kan man smide skoene og passere floden. Ellers er det op langs floden et par kilometer for at krydse hen over en bro.
Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
Kajakkerne blev stoppet pga. lavvande
Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
Klinten efter floden
Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
En af de stejleste og eneste smalle opstigning
Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
Det er tydeligt at se trailen, selvom der ingen afmærkning er
Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
Det var en virkelig smuk trail på denne tid af året med masser af sommerblomster
Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
Berling Gap, hvor der er cafe og toiletter. Desuden kan man køre hertil i bilen og se Seven Sisters uden af gå langt, så der er ekstra mange mennesker. Det er også herfra, hvor man kan tage en bus og forkorte turen.
Et kig tilbage mod Seaford
Viewet fra Berlings Gap
Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
Belle Tout Lighthouse
Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
Første kig mod Eastbourne
Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
Eastbourne strand, som er ren stenstrand.
Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
Eastbourne Strandpromenade og Pier
Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
Strandpromenaden i Eastbourne
Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
Eastbourne er en ret stor badeby
Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
Så går turen hjem igen
Tankeskridt_Inge Færch_Seven Sisters
2 ungdomsvenner på tur. Her ved starten i Seaford


THE END

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Læs om andre af mine skønne ture

Krævende Tour Mont Blanc i Frankrig, Schweiz, Italien
159 km og 10.000 højdemeter – 10 dage

Tour Mont Blanc etape 2

Fascinerende Rota Vicentina/Fishermen’s Trail i Portugal
243 km – 18 dage

Rota Vicentina etape 11 Carrapateira - Vila do Bispo

Klassiske West Highland Way i Skotland
163 km – 8,5 dage

West Highland Way dag 2_3

Den legendariske  Franske Camino – det meste i Spanien
800 km – 38 dage

Tankeskridt Caminoen

Smukke Malerweg i Tyskland
157 km – 7 dage

rota

Smukke Gendarmstien i Sønderjylland
84 km – 4 dage

Tankeskridt_Inge Færch_Gendarmstien

Halsninoen i smukke Halsnæs
54 km – 2 dage

Tankeskridt_Halsninoen

Bornholm Rundt – en ægte klassiker
84 km – 4 dage

Tankeskridt Bornholm Rundt Hammershus


Alverdens dagsture i Danmark – mest på Sjælland, da det er her jeg bor 🙂