Jeg gik denne tur første gang en junidag i 2020, og jeg var fuldstændigt begejstret for turen. Det er en rigtig smuk rute, der byder på natur, kunst og historie i det smukke område mellem Vedbæk og Søllerød. Ruten snor sig gennem det idylliske Vedbæk, gennem dejlige skovområder, åbne marker, forbi historiske bygninger, smukke søer, imponerende villaer…. ja og der er rigtig meget af det hele.
Så derfor er det en tur, man roligt kan afsætte lidt ekstra tid til, så man kan gå på opdagelse og suge til sig af indtryk.
Jeg er vild med etapen, og har gået den 2 gange; i februar og i juni, og det er helt sikkert ikke sidste gang – jeg skal tilbage.
Kilde: Guide til Kulturslangen (s. 61) udgivet af Søllerød Kommune
Start- og slutsted | Vedbæk – Næsseslottet i Trørød |
Længde |
16,5 km Den officielle hjemmeside siger 32 km, da Kulturslangen blev udvidet i 2021, så den nu løber i gennem hele Rudersdal. Jeg har dog kun gået den oprindelige. Den står så til gengæld angivet til at være på 14,5 km, men nu har jeg gået den 2 gange, og mine målinger siger 16 og 16,5 km. |
Transport |
Der er flere muligheder.
Som I kan se, er der mange muligheder. |
Sværhedsgrad | Nem – flad vej |
Afmærkning |
OK afmærket – som jeg mindes det . Man følger den lille slange, og her er der et lille tip. Hvis det venstre hjørne i firkantet omkring slangen er farvet rødt, betyder det, at man skal dreje til venstre. Når højre hjørne er rødt, skal man til højre, og når den øverste tip er rød, skal man ligeud. Smart, ikk’? |
Hjemmeside |
Kulturslangens officielle hjemmeside Denne side skriver, at Kulturslangen er 32 km lang. Det skyldes, at Kulturslangen blev udvidet i 2021, så den nu går gennem hele Rudersdal. Jeg har dog kun gået den oprindelige Kulturslange. |
Andet interessant materiale |
Detaljeret guide til Kulturslangen udgivet af Søllerød Kommune (65 sider langt pdf-fil) med ganske detaljeret beskrivelser af interessante steder på turen. Jeg har gået turen 2 gange og længere nede på siden kan du se lidt billeder og finde link til mit facebookopslag med tanker fra turene. |
GPX-fil | Jeg har endnu ikke fundet turen på nogle vandreapps, men jeg bliver ved med at lede. |
Proviantering | Der er flere muligheder for at få noget at spise undervejs. Fx. ved Holte Stationsvej, ved Holte Sø, ved Næsseslottet og i Vedbæk (både ved stationen og i havnen). Jeg er især glad for caféen Le Francais på Vedbæk Stationsvej 20A, hvor man både kan få frokost og kage til kaffen. |